Premier League

Medie: Premier League-klub jagter Jonas Wind

Jonas Wind har tidligere været rygtet til Premier League, og nu melder endnu en klub sig ind i kampen om ham.

Jonas Wind i kamp med bolden for det danske landshold
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Jonas Wind har i den grad haft mål i støvlerne i det tyske.

I denne sæson står den danske angriber noteret for ni mål og en enkel assists i 13 kampe for sin tyske klub VfL Wolfsburg. Derudover er det blevet til tre mål for de danske landshold i den netop overståede EM-kvalifikation.

Derfor er det naturligt, at der bliver holdt øje med den danske landsholdsangriber, og denne gang melder et engelsk medie, at en Premier League klub holder et særligt godt øje med den tidligere Superliga-målsluger.

Det engelske medie London Evening Standard skriver, at Premier League-klubben Fulham skulle have Wind på listen over spillere, der skal holdes nøje øje med.

De uddyber, at Fulham er på jagt efter en ny angriber, da klubben ikke har formået at udfylde det tomrum, Aleksandr Mitrovic har efterladt, efter at han forlod London-klubben i sommer. 

Det er dog endnu ikke sikkert, om Fulham vil investere i en angriber til januar, men hvis det sker, så er Winds navn eftersigende højt på listen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P