Irland siger farvel og tak: Forlænger ikke med landstræner

Efter en række skuffende resultater stopper samarbejdet mellem Stephen Kenny og det det irske fodboldforbund, FAI.

Stephen Kenny tager sig til hovedet
Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters/Ritzau Scanpix

– Vi takker Stephen Kenny og hans team for den urokkelige dedikation og arbejdet for irsk fodbold. Vi ønsker Stephen alt det bedste i fremtiden.

Sådan skriver det irske fodboldforbund, FAI, onsdag aften om det netop ophørte samarbejde. Kenny nåede at stå i spidsen for det irske landshold i 40 kampe.

60-årige Kenny blev ansat tilbage i 2020, men efter en række skuffende resultater, har det irske fodboldforbund vurderet, at indsatsen ikke berettiger en kontraktforlængelse.

Det var kun Gibraltar, der klarede sig dårligere i Irlands gruppe i den netop overståede EM-kvalifikation.

Det var, ganske forventeligt, Frankrig og Holland, der løb med de to topplaceringer i gruppen, hvor Grækenland spillede sig til tredjepladsen foran Irland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P