Belgisk stjerneskud er EM-kvalifikationens driblekonge
Det belgiske stortalent har sat alle andre spillere til vægs, når det kommer til vellykkede driblinger i den nu overståede EM-kvalifikation.
Det tyder på, at fremtiden er lys for Manchester Citys belgiske stjerneskud.
Jeremy Doku har været på manges læber det seneste stykke tid, efter at det er lykkedes den 21-årige belgier at bryde igennem på den store fodboldscene.
Manchester City-spilleren har gennem EM-kvalifikationen været en fast del af den belgiske landsholdstrup, der netop har kvalificeret sig til den kommende slutrunde i Tyskland, og uden at overdrive kan man roligt sige, at den lynhurtige belgier dribler bedre end de fleste.
Helt konkret har den vævre venstrekant fuldført flere driblinger per 90. minut end nogen anden spiller i EM-kvalifikationen. Ganske overbevisende endda.
OptaJoe, der leverer fodboldstatistikker, kan fortælle, at Jeremy Doku har gennemført 9,7 driblinger per 90. minut gennem EM-kvalifikationen, og der er et stort hul ned til nummer to på listen.
Her er Irlands Mickey Johnston at finde på en delt andenplads med Finlands Daniel Håkans. De har begge i snit gennemført 4.9 driblinger per 90. minut, så man kan roligt sige, at de har et stort hul op til Jeremy Doku.
I denne sæson har Jeremy Doku fået 14 kampe i den lyseblå Manchester City-uniform, hvor det er blevet til tre mål og seks assists.
Tidligere på måneden havde han blandt andet en brandkamp, hvor han stjal alle overskrifter. Den kan du læse mere om herunder:
Mål og Highlights: Belgisk oplægsopvisning da Manchester City ydmygede Billing og BournemouthNæste gang Manchester City skal i aktion er lørdag d. 25 november, hvor Etihad klokken 13:30. Tiden må vise, om Jeremy Doku kommer til at starte på banen for de forsvarende engelske mestre.