
Se det her: Esbjerg-profil assisterer imod Ghana
Esbjerg fB har haft en fantastisk sæson i 2. division, hvor de har taget 43 point ud af 48 mulige. Yacine Bourhane har haft en flot sæson, og har nu også assisteret på den internationale scene.

Yacine Bourhane, som til dagligt tørner ud for Esbjerg fB, spillede en afgørende rolle, da Comoros indtog førstepladsen, i deres VM-kvalifikationsgruppe.
Comoros tog en overraskende sejr mod Ghana, da de vandt 1-0 på hjemmebane. Bourhane fortsatte de flotte takter, som han også har vist i 2. divisionen for Esbjerg.
Bourhane blev noteret for en assist, da han spillede en kort aflevering til Myziane Maolida, som på fornem vis fik sat tre ghanesere og sendt kuglen i mål.
EfB har haft en stærk sæson i 2. divisionen, hvor meget tyder på, at EfB rykker tilbage i den næstbedste danske række. Efter 16 kampe har vestjyderne vundet 14 af disse, spillet én enkelt uafgjort og tabt én enkelt.
Du kan se Bourhanes assist her:

