3F Superligaen

Officielt: FCN styrker sig med afrikansk talent

FC Nordsjælland har netop præsenteret den blot 17-årige burkiner Souleymane Alio.

FC nordsjælland henter Souleymane Alio
Foto: FC Nordsjælland

Stortalentet Souleymane Alio er landet i FC Nordsjælland – og så alligevel.

Den 17-årige burkiner har skrevet kontrakt med den danske superligaklub, men grundet FIFA-regelsæt kan han først slutte sig til det danske hold, når han til oktober næste år fylder 18.

Indtil da vil han fortsætte på sit nuværende akademi – New Stars Academy.

– Jeg har ventet på denne dag hele mit liv. Det har altid været min drøm at være professionel fodboldspiller, så jeg er virkelig glad lige nu. Jeg er sikker på, at dette kun er starten på noget stort for mig og FC Nordsjælland, lyder det fra den 17-årige angriber.

FC Nordsjælland har som bekendt en stolt tradition med at videreudvikle afrikanske talenter, og derfor ser Souleymane Alio også skiftet til den danske superligaklub som det helt rigtige.

Foto: FC Nordsjælland

– Det er med stor stolthed, at jeg skriver min første kontrakt med FC Nordsjælland. Jeg ved, at det er en virkelig god klub for en ung spiller som mig, hvor jeg kan udvikle mig både på og uden for banen. At komme til FC Nordsjælland er det bedste, der kunne ske for mig, og jeg håber, det kan være startskuddet på en god karriere.

– FC Nordsjælland er en fantastisk klub, der værner om de unge spillere, hvilket tiltaler mig utrolig meget. Jeg håber, at jeg kan tage mit spil til et endnu højere niveau og fortsætte min positive udvikling her, lyder det fra Alio.

Som en fast bestanddel af Burkina Fasos U17-landshold har Souleymane Alio gjort sig bemærket til på U17 Africa Cup of Nations, hvor han blev kåret som turneringens MVP, samt ved det igangværende U17-VM, hvor Burkina Faso røg ud i gruppespillet efter nederlag til Frankrig og USA samt en sejr over Sydkorea.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Souleymane Alio er anset som et af de største talenter i sin aldersgruppe i Vestafrika, og han har ved flere lejligheder vist sit store potentiale frem for Burkina Fasos U17-landshold. Senest repræsenterede han Burkina Fasos U17-landshold til VM i Indonesien, hvor han var fast mand og viste sig flot frem på den store scene, fortæller Jeremy Seethal, Head of Global Talent Scouting i Right to Dream.

Souleymane Alio blev 1. november nomineret til prisen som Årets Unge Afrikanske Spiller, hvor også den tidligere FC Nordsjælland-profil, Ernest Nuamah, var nomineret. Siden er feltet barberet fra 10 nominerede og ned til fem, og her faldt både Alio og Nuamah fra.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P