International Fodbold

Historiens dummeste røde kort? – Sergino Dest undskylder

FC Barcelona-ejede Sergino Dest gjort sig i dén grad uheldigt bemærket, da det amerikanske landshold natten til tirsdag tabte til Trinidad og Tobago.

Sergino Dest undskylder tåbeligt rødt kort.
Foto: Darren Carroll/AFP/Ritzau Scanpix

Der findes fornuftige røde kort, uheldige røde kort, dumme røde kort og taktiske røde kort.

Nu findes der også Sergino Dest-røde kort.

Den amerikanske landsholdsspiller gjorde sig natten til tirsdag skyldig i historien – måske – tåbeligste røde kort, da han på under et minut ragede to gule kort til sig i Nations League Playoff-kampen på udebane mod Trinidad og Tobago.

Efter 25 minutters spil assisterede Dest Antonee Robinsons 0-1-scoring, men 14 minutter senere slog det klik for den FC Barcelona-ejede PSV-lejesvend.

Højrebacken var utilfreds med, at en bold blev dømt ud til indkast, og det fik ham til at tæske bolden op på tribunerne. Da den guatamalanske dommer, Walter López Castellanos, kvitterede med et gult kort, fortsatte Dest med at brokke sig.

Du kan se Dests røde kort herover.

En efterfølgende hånlig klapsalve og et luftkys mod dommeren var derefter nok til at få gult kort nummer to, og dermed var det i bad tidligt for den hollandsk-fødte amerikaner, der efterfølgende har undskyldt.

– Jeg vil gerne undskylde overfor mine holdkammerater, stab, fans og hele nationen for min opførsel, der var uacceptabel, selvisk og umoden. Jeg svigtede mit hold. Det er noget, som jeg må lære af, og det vil ikke ske igen! Lyder det fra Dest i et opslag på instagram.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Selvom Dest altså var forholdsvis hurtig til at undskylde, så er en opførsel som den, han udviste i tirsdagens kamp næppe noget, landstræneren kommer til at se på med tilgivende øjne.

– Det er utilgiveligt. Det var surrealistisk. Det er bekymrende, for det er ikke den slags, vi repræsenterer. Sådan er vi ikke som gruppe.

– Vi bryster os af at forblive mentalt stabile og kæmpe os igennem hvilke som helst forhold. Uanset om det er gode domme eller dårlige domme, så er det meningen, at vi fortsætter og svarer på en rigtig måde, og det var selvsagt ikke det rigtige svar fra Sergino.

– Han undskyldte til gruppen. Han sagde, at det ikke vil ske igen. Som hold; spillere og stab, må vi holde ham op på det, lød det efter kampen fra landstræner Gregg Berhalter.

Officielt: USA genansætter landstræner efter underlig omgang

Bare fire minutter efter udvisningen fik Trinidad og Tobago udlignet, og med yderligere en scoring efter en times spil vandt ønationen også kampen 2-1.

USA havde dog vundet det første opgør med 3-0, og dermed er det amerikanerne, der kan se frem til en semifinale i den nord- og mellemamerikanske Nations League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P