
‘Den sidste dans’: Ronaldo og Messi tørner sammen igen
Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har mødt hinanden et hav af gange i La Liga gennem tiden. Snart mødes de to fodboldikoner igen på banen.

36 gange har Ronaldo og Messi stået overfor hinanden på en fodboldbane – og snart sker det igen.
Klubadresserne hedder ikke Real Madrid og FC Barcelona mere, men Al-Nassr i Saudi Arabien og Inter Miami i USA, og det er i det regi, at de to legender mødes.
De to klubber skal nemlig deltage i en træningsturnering i Saudi Arabien. Det skriver Cristiano Ronaldos saudiske klub, Al Nassr, i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.
Kampen bliver i pressemeddelelsen kaldt ‘Den sidste dans’, og træningsturneringen forventes at blive spillet i februar 2024.
Cristiano Ronaldo og Lionel Messis 36 tidligere indbyrdes opgør er i øvrigt endt med 16 sejre til den 36-årige argentiner og 11 sejre til 38-årige portugiser. Statistikken er hentet fra fodbolddatabasen Transfermarkt.
