International Fodbold

Robin Olsen efter misset EM: Er jeg egoist fortsætter jeg

Fremtiden på det svenske landshold er stadig en smule uafklaret for Robin Olsen, som dog godt ved, hvad han selv har mest lyst til.

Robin Olsen fortsætter på det svenske landshold.
Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix

Dåbsattesten siger 33 år, men Robin Olsen tager gerne et par år mere på det svenske landshold.

Den svensk-danske målmand spillede den første af sine i alt 71 landskampe for Blågult i 2015, og han havde kun fire landskampe på cv’et, da landstræner Janne Andersson i 2016 satte sig i landstrænersædet.

Dermed er 67 af de 71 a-landskampe kommet under den mand, der søndag stod i spidsen for det svenske landshold for sidste gang, da det blev til en 2-0-sejr over Estland.

Selvom der nu kommer ny landstræner, så skal der næppe den store overtalelse til for at få Aston Villa-målmanden til at fortsætte på landsholdet.

– Jeg er ikke rigtig klar til at stoppe. Det er en familiebeslutning, vi må tage sammen. Man må lade familien komme først, men er jeg egoist, så fortsætter jeg, siger Olsen til Aftonbladet.

Den tidligere F.C. København-målmand rejste i torsdags, trods en meget højgravid kone, med det svenske landshold til Aserbajdsjan, hvor det blev til et forsmædeligt 3-0-nederlag, og hvor den sidste drøm om kvalifikation til EM brast.

FCK-kaptajnen kunne både det ene og det andet i svensk sejr

Søndag var der en lille oprejsening mod Estland i det, der, foruden at være Janne Anderssons sidste kamp som landstræner, også blev sidste kamp for assistenttræner Peter Wettergren og midtbaneprofilen Albin Ekdal.

– En almindelig samling havde jeg nok ikke taget chancen taget i betragtning, at det kan ske når som helst. Hvis man sidder fast i Baku, er det ikke en nem vej hjem, hvis der skulle ske noget.

– Min kone og jeg var ret enige om, at jeg virkelig ønskede at være her og tilbringe den sidste uge med dem, da det var den sidste landsholdssamling for Janne og Peter. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det også var Albins sidste, siger Robin Olsen.

Robin Olsen har spillet 67 af de i alt 93 svenske landskampe under Janne Anderssons ledelse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P