
Mbappé efter karrieremål nummer 300: Det er hylemorsomt!
I Frankrigs 14-0-sejr over Gibraltar scorede Kylian Mbappé sit karrieremål nummer 300 - men i hans øjne er 300 absolut ingenting.

24 år og 300 mål.
Det har taget fart for Kylian Mbappé, der lørdag aften scorede hattrick i Frankrigs historisk store 14-0-sejr over Gibraltar.
De tre scoringer i afklapsningen tager nu Mbappé op på 300 karrieremål på tværs af klub- og landshold – men den franske verdensstjerne er langt fra tilfreds endnu.
Efter opgøret fortalte franskmanden nemlig, at han stræber efter at komme op blandt de allerstørste.
– Det er bare en del af processen. Der er nogle spillere, der har scoret 800 eller 850 mål i deres karriere. 300 er bare hylemorsomt, lyder det fra superstjernen, som fortsætter:
– Jeg er nødt til at fortsætte og forbedre mig for både min klub og landsholdet.

Målene fordeler sig sådan, at PSG-angriberen har scoret 259 mål i klubregi for AS Monaco og Paris Saint-Germain, mens han for landsholdet nu har overhalet Antoine Griezmann og er den tredje mest scorende spiller nogensinde med 46 scoringer.