3F Superligaen

Duin ville blive i AGF: Total bullshit

Jelle Duin ville hellere end gerne være blevet i AGF, men sådan gik det som bekendt ikke.

Jelle Duin ville hellere end gerne være blevet i AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jelle Duin gjorde sit og greb chancen, da han i sidste spillerunde i forrige sæson skrev sig ind i AGF’s historie.

Her kom han ind fra bænken mod Brøndby IF, og ved slutfløjt havde han bidraget med to scoringer og trukket et straffespark.

Da AGF-spillerne efterfølgende fik bronzemedaljer om halsen, må han derfor siges at have spillet en hel og aldeles afgørende rolle.

Den vanvittige kamp mod Brøndby blev samtidig Jelle Duins sidste, da hans lejeaftale løb ud.

Efterfølgende kunne man læse, at AGF arbejdede på at hente den hollandske angriber til Aarhus på en permanent aftale.

Det lykkedes dog ikke, og historien gik efterfølgende på, at et for højt agentkrav var skyld i, at det ikke blev til en ny aftale mellem parterne.

Og det er altså det, der ifølge Jelle Duin er ‘total bullshit’. Det fortæller han til Århus Stiftstidende.

– Min agent brugte to og en halv uge på aftalen, og jeg kiggede ikke på andre klubber, fordi jeg ønskede at blive i AGF, siger han til lokalavisen.

AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye udtaler i samme ombæring til Århus Stiftstidende, at valget om ikke at hente Jelle Duin var en professionel beslutning – og det var en svær beslutning.

Jelle Duin nåede 18 kampe med fire mål til følge i AGF.

Han tørner nu i stedet ud for Hapoel Jerusalem i Israel.

AGF hentede i stedet tyske Janni Serra.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P