Overblik over 2. division: Esbjerg buldrer videre i årets sidste runde
Årets sidste runde i 2. division blev færdigspillet lørdag. Her kan Esbjerg fB blandt andet glæde sig over en yderst flot første halvsæson.
Lørdag blev den 16. runde af 2. division færdigspillet.
Her var intet mindre end 10 hold i aktion, mens fredag bød på rundens eneste øvrige duel, da Fremad Amager blev besejret på hjemmebane af Nykøbing FC.
Nedenfor får du overblikket over, hvordan de forskellige klubber klarede sig i den sidste runde inden nytår.
Fremad Amager 1-4 Nykøbing FC
Der var dømt direkte duel mellem nedrykkerne fra NordicBet Ligaen, da Fremad Amager fredag tog imod Nykøbing FC. Her endte det med en gedigen øretæve til hjemmeholdet. Begge nedrykkere befinder sig midt i tabellen efter den sidste runde inden nytår.
AB 3-2 FA2000
AB var foran med 2-0 efter et kvarter, og selvom gæsterne fra FA2000 fik udlignet før pausen, blev det aldrig til et comeback. AB indtager sjettepladsen. FA2000 ligger sidst.
HIK 1-4 Esbjerg fB
Esbjerg har sat kursen mod NordicBet Ligaen. Lørdag blev det til en ny og overbevisende sejr. Esbjerg topper tabellen med 40 point, hvilket er hele 11 mere end FC Roskilde på andenpladsen. HIK ligger nummer 10 med et enkelt point ned til nedrykningsstregen.
Brabrand IF 0-0 Aarhus Fremad
Duellen i Aarhus endte målløst. En forspildt chance for tre point for gæsterne fra Aarhus Fremad, der dermed overvintrer på tredjepladsen i 2. division. Brabrand IF ligger til nedrykning som nummer 11.
Middelfart 0-1 Skive
Middelfart har været pænt med i toppen af tabellen i denne sæson, mens Skive har skullet kæmpe i den anden ende. Lørdag blev det til tre tiltrængte point for gæsterne, der dermed kravler over nedrykningsstregen. Middelfart ligger nummer fire med fire point op til FC Roskilde på andenpladsen.
Thisted FC 1-3 FC Roskilde
NordicBet Ligaens sidste kamp endte med tre point til FC Roskilde, der havde taget den lange tur til Thisted. Gæsterne var foran med 0-2 ved pausen, men Thisted FC fik reduceret efter små 70 minutters fodbold. Kort før slutfløjt blev det 1-3, og FC Roskilde overvintrer derfor på en flot andenplads i landets tredjebedste række. Thisted FC ligger nummer otte med to point ned til nedrykningsstregen.