Historisk: PSG-komet bliver yngste franske landsholdsspiller i over 100 år
Med en plads i startopstillingen mod Gibraltar bliver Warren Zaïre-Emery den yngste franskmand nogensinde til at repræsentere sit land.
I hans fødselsår spillede de om VM-trofæet mod Italien.
Og nu – 17 år efter – trækker Warren Zaïre-Emery så selv i den franske landsholdstrøje for første gang.
PSG-stortalentet fik i denne landsholdstermin sin første udtagelse til landsholdet nogensinde, og lørdag aften står den unge franskmand nu allerede til at få sin debut – og det bliver en historisk en af slagsen.
Frankrig møder lørdag aften Gibraltar, og Didier Deschamps har udpeget den centrale midtbanespiller som en af de 11, der skal starte EM-kvalifikationskampen.
Dermed bliver franskmanden med sin alder på 17 år og 254 dage den yngste spiller siden 1914 til at trække den blå landsholdstrøje over hovedet.
Den yngste spiller nogensinde på det franske landshold er Julien Verbrugghe, der debuterede i en alder af 16 år og 10 måneder og seks dage i 1906.
Debuten gik dog langt fra som forventet, da Frankrig løb ind i noget af en lussing og tabte kampen mod England med hele 15-0.
Dansker går mål-amok! Scorer ti mål i ydmygelse af LiverpoolVerbrugghe døde blot ti år efter sin debut, da han under første verdenskrig deltog i slaget ved Somme.
Den 17-årige PSG-midt starter med en række af store navne. Blandt andet starter Kylian Mbappé, Antoine Griezmann og Ousmane Dembélé.
Kampen sparkes i gang klokken 20:00 og kan følges på TV 2 PLAY.