Fik debut for 12 år siden: Svensk landsholdsspiller takker af
Efter 12 år med svensk landsholdsfodbold, har Albin Ekdal nu valgt at stoppe.
Ablin Ekdal spillede sin første kamp for det svenske A-landshold tilbage i 2011. Søndag aften spiller han sin sidste.
Det oplyser han på et pressemøde.
– Det er en beslutning, som jeg er kommet frem til stille og roligt på det seneste. Det er ikke et chok. Det føles som det rigtige tidspunkt, siger han.
Sveriges landstræner, Janne Andersson, har udtalt, at Albin Ekdal kommer til at bære anførerbindet i søndagens landskamp mod Estland som en hyldest.
Janne Andersson har også sin sidste kamp med det svenske landshold søndag.
Albin Ekdal står lige nu noteret for 69 A-landskampe. Han kommer dermed til at ende på 70 kampe i den gule trøje.
Den svenske krise fortsætter: Nederlag til AzerbaijanPå klubplan har den 34-årige midtbanespiller fortsat kontrakt med italienske Spezia Calcio frem til sommer.
Han har tidligere i karrieren været i klubber som Hamburger SV, Juventus, Bologna og Sampdoria.