Dansk Fodbold

Efter pragtkamp i Parken: Har helt klart noget at byde ind med

Victor Kristiansen var en af banens bedste, da Danmark fredag aften sikrede EM-billetten med en 2-1-sejr over Slovenien hjemme i Parken. Han ser sig selv være en del af landsholdet i fremtiden.

Victor Kristiansen spillede en pragtkamp i Parken.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Victor Kristiansen var et af banens helt klare lyspunkter fredag aften.

Her spillede han sin blot tredje A-landskamp – den første fra start.

Foruden solidt defensivt arbejde, var den unge venstreback igen og igen med fremme nær Sloveniens felt, hvor han ved flere lejligheder fik sendt solide indlæg ind til de øvrige danskere.

Det var også Victor Kristiansen, der stod for assisten til Joakim Mæhles 1-0-scoring.

Efter kampen mener den tidligere FCK’er da også selv, at det gik ganske godt – og at der bør være mere spilletid og flere kampe i vente for ham.

Det fortæller han til TV2 Sport.

– Det er op til Kasper (Hjulmand, red.) at bestemme, men jeg synes helt klart, at jeg har noget at byde ind med. Det synes jeg, at man så i dag (fredag, red.). Så ja, det vil være forkert at sige, at jeg ikke ser mig selv spille her, siger han.

Schmeichel storroser holdkammerat: Han personificerer det danske landshold

Med sejren er Danmark som nævnt klar til EM 2024 i Tyskland.

Der venter dog et sidste opgør i EM-kvalifikationen ude mod Nordirland.

Den kamp spilles mandag den 20. november klokken 20.45 og kan ses på TV2 og TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P