
Dansker går mål-amok! Scorer ti mål i ydmygelse af Liverpool
Det unge danske Arsenal-talent Chidozie Obi-Martin spillede mildt sagt en afgørende rolle i Premier League-klubbens storsejr over Liverpool.

14-3.
Umiddelbart kunne det lyde som pausestillingen i en ulige håndboldkamp, men der er faktisk tale om en fodboldkamp – tro det eller lad vær.
Det blev nemlig resultatet i lørdagens opgør mellem Arsenals og Liverpools U16-hold. En kamp, som kun blev endnu vildere af, at den havde en tidobbelt dansk målscorer.
Den 15-årige dansker Chidozie Obi-Martin scorede nemlig vanvittige 10 af Arsenals 14 mål i det ulige opgør.
Det oplyser den unge dansker selv i en story på sin Instagram.
Den unge dansker har spillet ni kampe for det danske U17-landshold og har der leveret syv scoringer.
Chidozie Obi-Martin har engelske rødder og er endnu ikke låst til det danske landshold. Campo.dk har tidligere snakket med DBU om Obi-Martins situation. Det kan du læse meget mere om her.
Se hans 10 mål i artiklen nedenfor

