
Luis Diaz blev helten mod Brasilien – befriet far i tårer på stadion
Det var som skrevet i et eventyr, da Luis Diaz natten til fredag sikrede Columbia sejren over mægtige Brasilien. På lægterne sad Diaz' nyligt befriet far med tårer i øjnene.

Det var rørende billeder, der udspillede sig på Colombias nationalstadion natten til fredag.
Colombia var bagud 0-1 mod Brasilien, men takket være to sene scoringer af Luis Diaz vandt hjemmeholdet den vigtige VM-kvalifikationskamp over de brasilianske verdensstjerner.
På stadion sad Luis Diaz’ far – som for nyligt blev befriet efter længere tids kidnapning – og det var rørende scener, der udspillede sig fra Estadio Metropolitano Roberto Meléndez i Columbia.
Luis Diaz udlignede Brasiliens føringsmål efter 75 minutter, og bare fire minutter senere var Liverpool-spilleren igen på pletten, da han scorede til kampens resultat, 2-1.
Sejren tilegnede Diaz til sin far, Luis Manuel Diaz.

– Ja, jeg havde hele tiden min far i tankerne på banen. Han har altid haft den rigtige indstilling i svære tider, udtalte Diaz ifølge journalisten Fabrizio Romano.
– Sejren og målene var til ham, sluttede Luis Diaz.
Colombia overhaler Brasilien i den samlede stilling og indtager tredjepladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation.
Se de forløsende billeder fra Colombia her.
