
Officielt: Chelsea henter dansk direktør i AC Milan
Chelsea FC har torsdag offentliggjort, at danske Casper Stylsvig er ny mand på ledelsesgangene i den engelske storklub. Danskeren kommer fra en lignende stilling i en anden storklub.

Casper Stylsvig er ny dansker i den engelske storklub Chelsea FC.
Den 51-årige dansker tiltræder i rollen som Chief Revenue Office, som kontrollerer alle indtægtsgenererende aktiviteter i storklubben.
Stylsvig kommer fra en lignende stilling i den italienske storklub AC Milan, og det glæder Chelsea FCs administrerende direktør, at det er lykkes klubben at få fat i danskeren.
– Casper (Stylsvig, red.) er en fantastisk tilføjelse til vores lederteam, der bringer omfattende kommerciel- og fodboldmæssig erfaring til sin rolle. Jeg er meget glad for at byde ham velkommen til Chelsea, udtaler Chris Jurasek, administrerende direktør i Chelsea.
Casper Stylsvig kommet fra Ejby ved Glostrup, og har tidligere været i storklubber som AC Milan, Manchester United og FC Barcelona.
Nu venter en ny udfordring for danskeren.

– Jeg er glad for at komme til Chelsea på et enormt spændende tidspunkt for klubben, udtaler Stylsvig.
– Jeg ser frem til at arbejde sammen med dygtige kolleger som en del af det verdensklassehold, der er blevet bygget i Chelsea.
Chelsea FC spiller næste kamp i den engelske Premier League lørdag den 25. november mod Newcastle FC.
