Nijmegen-boss om dansk profil: Bliver bedre for hver uge
NEC Nijmegens cheftræner, Rogier Meijer, er godt tilfreds med sin danske offensivspiller.
Magnus Mattsson gør et stort indtryk på sin cheftræner for tiden.
NEC Nijmegen-bossen, Rogier Meijer, virker i hvert fald til at være godt tilfreds med den tidligere Silkeborg IF-profil.
Det fortæller han i et interview til klubbens eget medie, NEC TV, hvor han storroser den 24-årige offensivspiller.
– Han startede som en gennemsnitlig spiller, og derfra har han lavet en masse mål og oplæg. Man kan rent faktisk se, hvordan han bliver bedre uge efter uge, og det er ekstremt vigtigt, lyder det fra Rogier Meijer.
Den hollandske cheftræner undrer sig over, hvorfor han først ser den udvikling fra Mattsson nu, efter danskeren har været to år i klubben, men han har også et meget godt bud på, hvorfor det har taget noget tid.
– Nogle gange har det noget at gøre med, at nogle spillere bliver vant til tingene hurtigere end andre. Det kan være svært, når man kommer fra et andet land og et helt andet niveau, så tager det bare lidt tid. Nogle gange sker det på det helt rigtige tidspunkt, og det gør det i hans situation, siger Meijer.
Medie: Endnu en PL-klub lurer på Matt O’RileyMagnus Mattsson tog fra Søhøjlandet til hollandske NEC Nijmegen i sommeren 2021.
Siden da er det blevet til 68 kampe, 15 mål og otte oplæg. Alene i denne sæson i den hollandske Eredivisie har Mattsson scoret seks gange og lagt op til fire i blot 11 kampe.