Hjulmand om dansk Anderlecht-duo: Leder altid efter relationer
Anders Dreyer og Kasper Dolberg spiller til daglig sammen i Anderlecht, og nu kan det være, at de også skal til at spille sammen på det danske landshold.
Anders Dreyer er ikke en, som har spillet særligt meget på det danske landshold.
Men han har spillet en del for Anderlecht, hvor han gjort det godt. Det samme gælder for Kasper Dolberg.
De er begge udtaget til det danske landshold, hvor landstræner Kasper Hjulmand har måtte se sig nødsaget til at foretage en del udskiftninger grundet skader – og det afføder spørgsmål om, hvem der skal spille.
På pressemødet forud for fredagens vigtige EM-kvalifikationskamp mod Slovenien bliver Kasper Hjulmand spurgt, om det er for tidligt at spekulere i, om Anders Dreyer og Kasper Dolberg kan spille sammen på landsholdet.
– Nej, det kan man da godt forestille sig. Nu må vi se, om de gør det.
– Et fodboldhold handler først og fremmest om relationer. Når holdet fungerer, ser den enkelte god ud, så det drejer sig om at få holdet til at fungere, og der er masser af relationer på vores hold. Jeg leder altid efter noget, der passer sammen. Nogen, som kender hinanden, siger Kasper Hjulmand.
Anders Dreyer har spillet to kampe for det danske A-landshold. Han fik sin debut i en VM-kvalifikationskamp mod Færøerne den 12. november 2021, som Danmark vandt med 3-1. Her fik han 23 minutter på banen.
Dreyer fik også lov at spille ni minutter i den efterfølgende kvalifikationskamp mod Skotland, som blev tabt med 2-0.
Anders Dreyer har i denne sæson spillet 12 kampe for Anderlecht, hvor han står noteret for syv mål og to oplæg.
Højbjerg før ‘finale’: Vi skal være modige nokKasper Dolberg har været på banen i den belgiske storklub 14 gange denne sæson, og han har formået at score ni mål og lave en enkelt assist.
Fredagens kamp mod Slovenien starter klokken 20:45, og du kan se den på TV2 eller TV2 PLAY.