Premier League

Officielt: Administrerende direktør stopper i Manchester United

Administrerende direktør i Manchester United, Richard Arnold, fratræder nu sin stilling i den engelske storklub.

Manchester United logo
Manchester United logo

Efter 16 år i klubben er det slut.

Administrerende direktør i Manchester United, Richard Arnold, er denne onsdag trådt tilbage fra sin stilling i den engelske storklub.

Det oplyser klubben i en officiel udmelding på sin hjemmeside.

I stedet vil stillingen fremover blive varetaget af Patrick Stewart, der på midlertidig basis vil agere administrerende direktør i klubben under støtte fra Richard Arnold frem til udgangen af december.

Klubejer Joel Glazer takker Richard Arnold for sin tid i klubben.

– Jeg vil gerne takke Richard for hans enestående indsats for Manchester United gennem de sidste 16 år og ønske ham alt det bedste i hans fremtidige virke, siger Glazer og fortsætter:

– Vi er heldige at kunne trække på Patrick Stewarts dybe viden og erfaring til at sikre midlertidig stabilitet og kontinuitet, mens vi søger efter en ny permanent direktør.

Medie: United har FCK-profil på blokken

Manchester United oplyser intet om, hvorfor beslutningen er taget.

Flere medier – heriblandt BBC og The Athletic – har dog i løbet onsdagen meldt om, at beslutningen skal ses i lyset af en snarlig ændring i klubben, hvor INEOS og Sir Jim Ratcliffe ventes at købe sig til 25 procent af klubbens aktier.

Richard Arnold har været en del af Manchester United siden 2007, hvor han gennem tiden har varetaget forskellige opgaver. I Februar 2022 overtog han rollen som administrerende direktør i klubben efter Ed Woodward.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P