Medie: Tottenham-stopper opsat på Bayern-skifte
Tottenham-stopperen Eric Dier skulle angiveligt være opsat på at skifte tilværelsen i Tottenham ud med tyske FC Bayern München.
FC Bayern München skulle have et godt øje til Tottenhams centrale stopper Eric Dier.
Tirsdag formiddag forlød det på rygtebørsen, at den tyske storklub skulle have i sinde at hente den 29-årige forsvarsspiller til det sydtyske allerede i transfervinduet i januar.
Onsdag ser det ud til, at intet skulle stå i vejen for at en aftale skal falde på plads mellem alle parter. Det skriver Football Insider.
Mediet beretter, at alle parter skulle være indforstået med at lande en transfer. Fra Tottenhams side ønskes en permanent transfer og altså ikke en lejeaftale, men ellers er der angiveligt kun prisen at forhandle om.
Også Eric Dier menes at kunne se sig selv i projektet i FC Bayern München, hvor han altså står til at gøre sin tidligere holdkammerat Harry Kane selskab.
Eric Dier har primært fristet en tilværelse på bænken i Tottenham i denne sæson, hvor det blot er blevet til to kampe indtil videre.
De seneste kampe har han dog været vigtig for klubben, da de to faste startere i det centrale forsvar, Micky van de Ven og Cristian Romero har siddet ude med henholdsvis en skade og karantæne.
I alt står Dier noteret for 362 kampe for klubben med 13 mål og 12 assists til følge. Hans nuværende kontrakt med Tottenham står til at udløbe i sommeren 2024.
Tottenham har angiveligt allerede udset sig en erstatning til Eric Dier i defensiven. Læs mere om dette herunder
Medie: Tottenham vil styrke skadesramt defensiv – jagter Chelsea-stopper