3F Superligaen

FCK-profil forlader den tunesiske landsholdslejr

F.C. Københavns Elias Achouri døjer med en mindre skade, og han har derfor forladt den tunesiske landsholdslejr.

Elias Achouri døjer nok en gang med småskavanker.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det bliver ikke til landskampe for Elias Achouri i denne omgang.

FCK-kantspilleren havde ellers pakket sine sager og tilsluttet sig resten af den tunesiske landsholdstrup, men en skade er nu kommet i vejen.

Det bekræfter landsholdslægen Souhail Chamli overfor mediet Tunisie Numerique.

Det er ikke første gang i denne sæson, at Elias Achouri døjer med skavanker.

Der skulle ikke være tale om nogen større skade i denne omgang.

Elias Achouri spillede seneset 90 minutter i Parken mod Brøndby IF søndag.

Tunesien møder São Tomé og Príncipe fredag den 17. november, inden der venter et opgør mod Malawi tre dage senere. Begge kampe er i VM-kvalifikationen.

F.C. København spiller næste gang den 25. november mod Viborg FF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P