Medie: Bayern jagter Tottenham-stopper
Den tyske storklub FC Bayern München kigger angiveligt mod Tottenham Hotspur i jagten på en ny stopper til januar.
Han er klar til at skifte klub.
Sådan lød meldingen om Eric Dier fra det engelske medie Football Insider frem mod de sidste dage i transfervinduet denne sommer.
Alligevel endte Eric Dier med at blive, hvor han var, nemlig i Tottenham Hotspur. Det har dog ikke ligefrem været en succes for den 29-årige englænder, som blot har spillet to kampe for klubben i denne sæson.
Derfor er det da heller ikke så underligt, at rygterne om et klubskifte nu igen er begyndt at florere omkring Eric Dier.
Og faktisk er det en gammel flamme, der ser ud til at være blevet tændt på ny. I slutningen af sommerens transfervindue opstod rygter om, at Tottenham havde tilbudt Eric Dier at blive genforenet med Harry Kane i den tyske storklub FC Bayern München.
Tyskerne skulle i første omgang ikke have været lette at overbevise, men med et par tilbud oveni hatten blev Bayern-toppens interesse fanget. Det nåede dog ikke at blive til en tranfer, inden sommervinduet lukkede i.
Interessen fra FC Bayern Münchens side ser dog ikke ud til at være blevet mindre frem mod transfervinduet i januar.
Her skulle tyskerne være opsatte på at hente Dier, da de ser muligheder i det faktum, at den store englænder både kan gøre sig i det centrale forsvar og på den defensive midtbane.
Og faktisk kan Bayern hente Dier kvit og frit, hvis klubben kan vente indtil sommer. Eric Dier har nemlig kontraktudløb i Tottenham i sommeren 2024.
Eric Dier skiftede til Tottenham i sommeren 2014. Siden er det blevet til 362 kampe for klubben med 13 mål og 12 assists til følge.
Medie: Tottenham drømmer om Brentford-dansker Den gamle garde: Se de fem ældste målscorere i Premier League her Skidt nyt i Tottenham: Profil formentlig færdig for i år