International Fodbold

Jannik Vestergaard har rejst sig fra sportslig modvind: Er en bedre version af mig selv nu

Jannik Vestergaard har været i sportslig modvind de seneste par år, men nu har forsvarsspilleren rejst sig og er blev en bedre version af sig selv.

Jannik Vestergaard gør comeback på landsholdet
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Det har været et par hårde sæsoner for danske Jannik Vestergaard i engelske Leicester City.

Den 31-årige dansker skiftede til Leicester fra Southampton tilbage i sommeren 2021, og i de først par sæsoner blev det blot til 23 kampe på tværs af alle turneringer.

Værst så det ud i den forgangne sæson, hvor det blot blev fem kampe i alt for Jannik Vestergaard i det engelske. Men i den indeværende sæson har danskeren nu endelig fået en større rolle i Leicester og klubbens jagt på oprykning fra The Championship.

Det har også udmøntet sig i en landsholdsudtagelse for Jannik Vestergaard, som på nuværende tidspunkt er i Helsingør, hvor han og den resterende del af det danske landshold er samlet frem mod de kommende kampe i EM-kvalifikationen.

Vestergaard har ellers måttet se langt efter landsholdsfodbolden og var senest i aktion for Danmark tilbage i 2022, hvor han spillede 52 minutter for Danmark i Nations League-opgøret mod Østrig den 6. juni. Derfor er det da også en glad og måske endda også en genfødt Jannik Vestergaard, der nu snart kan gøre comeback for Danmark.

– Jeg har oplevet noget sportslig modvind nu, som jeg synes, at jeg oprigtigt er kommet styrket ud af. Jeg ville næsten i virkeligheden ikke være foruden nu, for jeg er et rigtig godt sted og har fundet en fornyet glæde – måske endda barnlig glæde ved fodbolden igen, fortæller Jannik Vestergaard til DBUTV og fortsætter:

– På nuværende tidspunkt har jeg en træner, der har stor tillid til mig og spiller en type fodbold, der passer mig vildt godt. Jeg har masser af selvtillid og føler egentligt, at jeg er en bedre version af mig selv nu, end jeg har været tidligere.

Bellingham forlader det engelske landshold med skade

For Jannik Vestergaard og Danmark resterer to EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Slovenien og Nordirland. Kampene skal afgøre, om Danmark skal deltage ved EM 2024 til sommer.

Før opgøret mod Slovenien topper netop Slovenien og Danmark EM-kvalifikationsgruppen med hver 19 point i otte kampe. Den nærmeste forfølger fra Kasakhstan er fire point efter i stillingen.

Opgøret mellem Danmark og Slovenien fløjtes op den 17. november klokken 20:45. Herefter står Danmark over for Nordirland den 20. november klokken 20:45. Begge opgør kan følges direkte på TV2 og TV2 PLAY.

Se hele interviewet med Jannik Vestergaard herunder

Hjulmand med gode nyheder: Forventer at landsholdsprofil bliver klar
Brøndby-profiler om det danske landshold: Man vil selvfølgelig altid gerne være med

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P