International Fodbold

Bekræftet: Endnu en offensiv profil forlader landsholdslejren – indkalder ingen erstatning

Andreas Skov Olsen kommer ikke til at repræsentere Danmark mod Slovenien og Nordirland.

Andreas Skov Olsen testes i landsholdslejren
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

De offensive kræfter på det danske landshold er nu endnu en mand færre.

Tidligere har både Christian Eriksen og Rasmus Højlund været nødsaget til at melde afbud til landsholdssamlingen grundet skader.

Og nu bekræfter DBU, at Kasper Hjulmand også må undvære Andreas Skov Olsen til kampene mod Slovenien og Nordirland.

Skov Olsen mødte ind til samlingen med en skade, som han pådrog sig i weekenden i kamp for sin belgiske klub Club Brugge og blev i løbet af tirsdag tjekket for at være sikker på, at han var skaden kvit.

Det viser han sig nu ikke at være, og han forlader altså truppen omgående.

DBU bekræfter i øvrigt også, at man ikke indkalder en erstatning til den hurtige højre kant, og truppen forbliver altså på 23 mand til de to skæbnekampe.

Landsholdsprofil selvsikker trods afbud fra stjerner: Der er ikke en kamp i gruppen, vi ikke skal vinde

De to kampe mod Slovenien i Parken og Nordirland i Belfast spilles henholdsvis på fredag og den 20. november og kan følges på TV 2 og TV 2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P