Bayern er ellevilde efter ham: Selvfølgelig er han stadig på vores radar!
Bayern München er stadig på udkig efter midtbanespiller til at besætte deres seks'er position - og en forfejlet transfer fra i sommer står stadig højt på ønskelisten.
Find dig en person, der vil have dig lige så meget, som Bayern vil have Joao Palhinha.
I sommer kollapsede Joao Palhinhas drømmeskifte nemlig, da andre handler pludselig kom i vejen for hans skifte fra Fulham til Bayern München.
Efterfølgende var der heftig flirten mellem de to parter, indtil portugiseren i september satte pen på en ny kontrakt med London-klubben – men Bayerns kamp for deres drømme-seks’er er endnu ikke slut.
For på trods af kontraktforlængelsen kan Bayerns sportsdirektør Christoph Freund nu fortælle, at man stadig har øje på Palhinha forud for januar-transfervinduet.
– Selvfølgelig er han stadig på vores radar, indleder Bayern-bossen ifølge Fabrizio Romano og fortsætter:
– Klubben arbejdede intensivt på den aftale, og så… En underlig dag i transfervinduet. Vi kan dog endnu ikke sige, hvad der kommer til at ske.
Bayern München henter australsk stortalent i rekordhandelKontrakten, som den 28-årige midtbaneslider skrev under på i september, løber indtil sommeren 2028.
Han bliver derfor ikke billig for den tyske storklub at købe fri af Fulham.