Barca-boss bekræfter: Vi vil købe dem begge
FC Barcelonas sportsdirektør, Deco, slå fast, at den catalanske klub er meget interesseret i at sikre sig både Joao Cancelo og Joao Felix på permanente aftaler.
FC Barcelona hentede denne sommer Joao Felix og Joao Cancelo på lejeaftaler i henholdsvis Atlético Madrid og Manchester City.
De to portugisere blev hentet ind på transfervinduets sidste dag, hvor de sidenhen er blevet to populære spillere i Barcelona.
Det har derfor længe været en offentlig hemmelighed, at Xavi og resten af den catalanske klub er særdeles interesseret i at beholde Felix og Cancelo.
I et interview bekræfter Barcas sportsdirektør, Deco, dog nu, at catalanerne vil gøre alt for at hente dem begge på permanente aftaler næste sommer.
– Vi er stadig i november, så det er tidligt. Men selvfølgelig tænker vi allerede over det. Vi må se, hvordan sæsonen går.
– Der er ingen tvivl om, at vi vil gøre alt for at have dem i næste sæson, fordi de er vigtige for holdet. Vi er glade for deres præstationer, siger Deco ifølge Mundo Deportivo.
Det er blevet til 14 kampe for FC Barcelona for Joao Cancelo, mens det ligeledes er blevet til 14 kampe for Joao Felix i Barca-trøjen.