United giver skadesopdatering på Eriksen og Højlund
Manchester United giver mandag en opdatering på skaderne til Rasmus Højlund og Christian Eriksen.
Både Rasmus Højlund og Christian Eriksen måtte gå fra banen med skader mod Luton i Premier League søndag.
Senest har landstræner Kasper Hjulmand meddelt, at begge danskere ikke længere er en del af truppen til landskampene mod Slovenien og Nordirland.
Nu melder Manchester United ud om de to danskere på klubbens hjemmeside, og der er både godt og mindre godt nyt.
Lad os starte med den dårlige.
United oplyser, at Eriksen har pådraget sig en skade i sit knæ, og han er derfor ikke at finde i truppen den næste måned.
Og så til den lidt bedre nyhed.
Manchester United vurderer, at Rasmus Højlund er ude indtil slutningen af måneden. Det kan dermed godt være en realitet, at han ikke kommer til at misse nogle kampe for ‘The Red Devils’, hvis staben finder ham ‘fit for fight’.
På det seneste har Erik ten Hags mandskab manglet nogle vigtige spillere, da Lisandro Martinez, Luke Shaw, Tyrell Malacia, Jonny Evans, Casemiro og Amad Diallo alle har været ude med skader.
Manchester United skal næste gang i aktion i Premier League søndag den 26. november, hvor de møder Everton på udebane, inden de skal en tur til Tyrkiet, hvor Galatasaray venter i Champions League.
Hjulmand med gode nyheder: Forventer at landsholdsprofil bliver klarDanmarks to EM-kvalifikationskampe spilles henholdsvis fredag den 17. november mod Slovenien og mandag den 20. november mod Nordirland.