3F Superligaen

Patrick Mortensen scorede på legendeaften: Mon ikke jeg selv får lov at stå på den liste

Patrick Mortensen viste endnu en gang mod Viborg, hvorfor han er én af AGF's største profiler, da han scorede til 1-0. Han håber, at han vil blive husket som en legende i klubben.

Patrick Mortensen håber at blive husket som en legende i AGF.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag var der legendeaften på Ceres Arena i Aarhus.

Her havde AGF besøg af Viborg i Superligaen, hvor hjemmeholdet spillede for at skabe afstand til de resterende hold udenfor top-6, hvilket lykkedes med en 2-0-sejr.

For at ære årets legende, Lars Lundkvist, havde Patrick Mortensen byttet sin trøje med nummer ni ud med 10’eren. Derudover sørgede han for god ordens skyld også for at score til 1-0 og lede sit hold til tre yderst vigtige point i Superligaen iført den legendariske trøje.

Efterfølgende blev den mangeårige superligabomber af Viaplay spurgt ind til, om han selv drømmer om at blive hyldet på den måde i AGF. Her var svaret klart:

– Det er da noget man tænker over. Jeg føler allerede lidt, at jeg er en legende, joker den 34-årige angriber og fortsætter:

– Jo, selvfølgelig. Jeg synes jo, at det er fedt, at klubben vælger at bruge tid på det her og ære spillerne, der har efterladt et aftryk på klubben og har gjort noget specielt. Så mon ikke jeg får lov til at stå på den liste en dag.

Målet var Mortensens syvende i sæsonen efter 15 kampe. Han har samlet stået for 76 AGF-scoringer i 170 kampe i alle turneringer, siden han kom til klubben fra norske Sarpsborg i januar 2019.

Se hele interviewet med Patrick Mortensen øverst i artiklen:

Tobias Bech om at score mod sin tidligere klub: Specielt men vil gøre alt for AGF
Poulsen ærgrer sig over dommerbeslutning: Synes ikke der var rødt
AGF har ikke sikret top-6 endnu: Kan skifte igen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P