Vildt drama på og udenfor banen – Malmø FF genvinder det svenske mesterskab

Der var drama for alle pengene på såvel bane som tribuner, da Malmø FF søndag aften snuppede det svenske mesterskab med en sejr på 1-0 over Elfsborg.

Isaac Kiese Thelin bragte Malmø FF foran med 1-0 mod Elfsborg og sikrede mesterskabet til klubben
Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

Malmø FF er tilbage på tronen som svenske mestre.

Søndag skulle skånemandskabet bruge en sejr for at vinde det svenske mesterskab, og efter adskillige timers intenst opgør mod Elfsborg løftede de lyseblå Malmø-spillere trofæet med en 1-0 sejr.

Sejren sender nemlig lige akkurat MFF forbi Elfsborg i stillingen i Allsvenskan qua en bedre målscore.

Kampen blev afgjort på et straffespark af Isaac Kiese Thelin efter 57 minutter. Se målet nederst i artiklen.

Malmø FF startede med alle sine danskere på bænken i opgøret, hvor Søren Rieks dog blev skiftet ind i anden halvleg. Hos Elfsborg var både Jens Jakob Thomasen og Jeppe Okkels med fra start, men begge blev skiftet ud undervejs i nederlaget.

Opgøret blev udskudt i pausen efter uroligheder på tribunen, hvor fans fra Elfsborg først forsøgte at rive et sikkerhedsnet i stykker, og siden på baggrund af en brandalarm, der blev udløst af pyroteknik fra hjemmeholdets fans.

Læs meget mere om de skandaløse hændelser i forbindelse med opgøret på linket herunder

Skandaløse scener: Uroligheder udsætter mesterskabskamp – brandalarm på stadion

Malmø FF er dermed tilbage som svenske mestre, efter at Häcken i sidste sæson stjal guldet. Det er tredje svenske mesterskab til Malmø FF på blot fire sæsoner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P