
Poulsen ærgrer sig over dommerbeslutning: Synes ikke der var rødt
Viborg tabte med 2-0 til AGF i Superligaen søndag. Undervejs var der masser af drama, hvor Viborg blandt andet fik tildelt et direkte rødt kort.

Viborg var på en svær udeopgave mod AGF søndag aften.
Den opgave blev løst i første halvleg, hvor stillingen var 0-0 til pausen. I anden halvleg var det dog en anden sag, da Renato Junior fik tildelt et direkte rødt kort lige efter en AGF-scoring af Patrick Mortensen.
Kampen endte 2-0, og efterfølgende var det ærgerlig Jakob Poulsen, der talte kampen igennem med Viaplay. Her var han blandet andet ikke helt tilfreds med førnævnte røde kort:
– I første omgang synes jeg ikke, at det var et rødt kort, men jeg har ikke set den siden, så det er stadig min holdning, siger Viborg-vikaren.
– Det gør ikke tingene lettere, at man skal spille med en mand i undertal. Men altså – igen – jeg har ikke set den, så jeg kan ikke gå dybere ind i det.
Viborg har nu otte point op til AGF på sjettepladsen med syv runder tilbage af superligagrundspillet.
Se eller gense det røde kort herunder:

