Lewandowski reddede Barca fra skuffelse mod oprykkere
FC Barcelona afværgede endnu en skuffelse, efter Robert Lewandowskis to mål sørgede for tre point mod oprykkerne Alaves.
FC Barcelona var pisket til sejr mod Deportivo Alaves søndag eftermiddag.
Tidligere vandt de to øvrige tophold, Girona og Real Madrid, begge i LaLiga, og derfor var der pres på catalanerne.
Det pres var lige ved at blive for meget for de forsvarende spanske mestre, der dog vandt 2-1 efter to mål af Robert Lewandowski.
Det var nemlig Alaves, der kom bedst fra start. Faktisk scorede de gæstende oprykkere allerede efter 18 sekunder, da 19-årige Samu Omorodion kom først til et fladt indlæg i Barcelonas felt.
I resten af første halvleg havde begge hold fine muligheder for at score, men det blev ikke til flere mål inden pause. Til gengæld viste Robert Lewandowski sin klasse efter intervallet.
Efter 51 minutter steg den polske stjerne til vejrs og stangede flot bolden ind til 1-1 fra straffesparkspletten.
Med omkring et kvarter igen blev Ferran Torres nedlagt i feltet. Robert Lewandowski tog sig selvfølgelig af det efterfølgende straffespark, som han sendte op i nettaget til slutresultatet 2-1.
De tre point betyder, at FC Barcelona holder snor i Real Madrid og Girona i toppen af LaLiga.
- Europa League (Group Stage)
- Europa Conference League (Play-Off)
- Relegation - to Segunda División