Europæisk Fodbold

Dolberg reddede point til Anderlecht – danskerne er landsholdsklar

Anderlecht havde fire danske landsholdsspillere i startformationen søndag aften på udebane mod Gent, og Kasper Dolberg er klar til at trække den røde landsholdstrøje over hovedet med en scoring.

Anderlechts danskere var alle i aktion, da de mødte Gent på udebane
Kurt Desplenter/ AFP/Ritzau Scanpix

Anderlecht fik søndag aften reddet point med hjem til Bruxelles takket være en scoring af Kasper Dolberg.

Den danske landsholdsangriber scorede på et straffespark kort før pausen, efter at Anderlecht ellers var kommet bagud med 1-0.

Anderlechts danske cheftræner Brian Riemer startede med alle sine fire danskere Kasper Schmeichel, Thomas Delaney, Anders Dreyer og Kasper Dolberg på banen.

Kort før slutfløjtet blev både Anders Dreyer og Kasper Dolberg skiftet ud, og resultatet på 1-1 holdt hele vejen hjem på KAA Gent Arena.

Anderlecht holder med det ene point Gent bag sig i tabellen på andenpladsen. Der er dog seks point op til Royale Union på førstepladsen.

Kasper Dolberg har nu scoret otte mål i 12 kampe i den belgiske Jupiler League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P