Brighton-træner raser ud på den engelske dommerstand: Kan ikke lide 80 procent af dem
Brighton tabte søndag eftermiddag point til Sheffield United. Her fik klubben tildelt et rødt kort, men efterfølgende var Roberto De Zerbi rasende på den engelske dommerstand.
Roberto De Zerbi holdt ikke igen i sin kritik af Premier League-dommerne.
Italienerens hold, Brighton, spillede søndag 1-1 mod bundholdet Sheffield United, hvor tyskeren Mahmoud Dahoud fik tildelt et direkte rødt kort.
Italieneren var dog langt fra enig i dommer John Brooks beslutning, og efterfølgende lod De Zerbi ham vide præcis, hvad han tænkte om ham og den øvrige engelske dommerstand:
– Jeg er helt ærlig. Jeg kan ikke lide 80 procent af de engelske dommere. Det er ikke en ny holdning. Jeg kan ikke lide dem. Jeg kan ikke lide deres opførsel på banen, siger han ifølge The Independent og fortsætter:
– England er det eneste land i verden, hvor du ikke er sikker på, at beslutningen er korrekt, når der er VAR. I andre lande skal man være 100 procent sikker, at beslutningen er rigtig. Ikke i England og det forstår jeg ikke.
Det var sjette kamp i træk, at Brighton forlod banen uden sejr i Premier League. Holdet vandt dog 2-0 over Ajax i torsdagens Europa League-kamp.
Lille stikpille fra Arteta mod engelske fodboldeksperter: Virkelig god beslutning af VAR Mål og Highlights: Vanvittigt drama! Chelsea og Manchester City spiller 4-4 på Stamford Bridge Mål og Highlights: Målregn i Premier League – få overblikket på alle søndagens kampe her