Premier League

Medie: Arsenal og Newcastle jagter Dortmund-profil

Premier League-klubberne Arsenal og Newcastle skulle angiveligt være på jagt efter den samme offensive forstærkning i Dortmund.

Arsenal og Newcastle jagter Julian Brandt i Drotmund
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har været en vigtig profil for Bundesliga-klubben Dortmund, siden han skiftede til klubben fra Bayer Leverkusen tilbage i sommeren 2019.

Men snart kan Dortmund-offensivprofilen, Julian Brandt, være fortid i klubben og i den tyske Bundesliga.

Således skriver engelske Mirror søndag eftermiddag, at to Premier League-klubber i form af Arsenal og Newcastle skulle være på jagt efter at styrke offensiven. Og her skulle begge klubber have udset sig Julian Brandt.

Ifølge mediets oplysninger så skulle begge klubber være opsatte på at sende konkrete bud afsted mod Dortmund. Det forlyder ikke, hvor store beløb der skulle være tale om.

Muligheden foreligger allerede til januar, hvor transfervinduet åbner på ny, men mediet beretter dog, at både Arsenal og Newcastle menes at ville vente indtil transfervinduet til sommer.

Julian Brandt har spillet i Dortmund siden 2019. I alt er det blevet til 185 kampe i klubben med 36 mål og 39 assists til følge. Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2026.

Medie: Arsenal øjner ung Girona-back – Real Madrid kan tjene godt på ham
Newcastle-angriber melder afbud til det engelske landshold
Pengesedler og guldbarrer: Masser af drillerier fra Milans og Dortmunds fans

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P