Rekord-Kane bomber videre – første i Bundesligaens historie
Harry Kane har med indtil videre to scoringer mod Heidenheim lørdag eftermiddag slået endnu en Bundesliga-rekord.
Harry Kane har taget Bundesligaen med storm.
I hvert fald har englænderen ikke mistet sin målnæse af at flytte til Tyskland – faktisk tværimod!
Målene er nemlig blevet sparket ind på samlebånd, og lørdag har han igen været på pletten i Bayern Münchens kamp mod Heidenheim, og en ny Bundesliga-rekord bekræfter nu, at englænderens form er helt ekstraordinær.
Med sine to scoringer i første halvleg mod Heidenheim har englænderen scoret 17 gange på bare 11 Bundesliga-kampe.
Og det har ingen andre spillere nogensinde gjort før ham.
Tidligere sad Robert Lewnadowski med rekorden, da han i 2019/20-sæsonen scorede 16 mål i de indledende 11 kampe af sæsonen.
Mål og Highlights: Brandvarme Kane sikrede Bayern-sejr over GalatasarayOgså i Champions League har 30-årige Kane været ekstremt skarp, da det er blevet til fire scoringer i fire kampe i den prestigefyldte turnering.