
Skadet Tottenham-stjerne melder afbud til det engelske landshold
James Maddison har set sig nødsaget til at melde afbud til det engelske landshold i denne omgang.

Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix
James Maddison har meldt afbud til de kommende kampe for det engelske landshold.
Det har han, fordi han døjer med en ankelskade.
Det oplyser den 26-årige midtbanespillers klub, Tottenham.
Skaden opstod i Tottenhams seneste kamp, hvor sæsonens første nederlag blev indkasseret med cifrene 1-4 hjemme mod Chelsea.
Tottenham oplyser videre, at James Maddison i stedet nu bliver hjemme i klubben for at genoptræne sammen med klubbens stab.
England spiller hjemme mod Malta fredag, inden Nordmakedonien venter ude mandag.