PSG-stjerne træner igen efter otte måneders skadeshelvede
Presnel Kimpembe er ved at være tilbage for de franske mestre fra PSG.
Presnel Kimpembe er en af de bærende kræfter i PSG.
Det var han i hvert fald, indtil han måtte forlade klubbens kamp mod Marseille med en smertefuld skade tilbage i februar.
Den 28-årige franske midterforsvarer overrevet sin akillessene, og dermed ventede der ham en lang pause væk fra grønsværen – men nu er han tilbage på træningsbanen.
Torsdag genoptog PSG-stjernen træningen med resten af holdet for første gang, og den lange vej mod comebacket fortsætter nu sammen med holdkammaraterne.
Det er endnu uvist, hvornår den franske landsholdsspiller er klar til at deltage i kamptruppen for de forsvarende franske mestre.
Presnel Kimpembe har spillet hele sin karrierer i PSG, og det er i skrivende stund blevet til 236 kampe for førsteholdet. Han var igennem Paris-klubbens talentakademi, hvor han blot nåede 14 kampe, inden han blev rykket op på førsteholdet.
Derudover er det blevet til 28 landskampe for Frankrig, og han var med til at blive verdensmester med Frankrig i 2018.