Medie: Riddersholm færdig i Norrköping

Glen Riddersholm er angiveligt færdig som cheftræner i svenske IFK Norrköping, som menes at tage afsked med danskeren efter sæsonenes sidste spillerunde i allsvenskan.

IFK Norrköping og Glen Riddersholm stopper samarbejdet
Foto: Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Glen Riddersholm er angiveligt færdig i svenske IFK Norrköping.

Sådan lyder meldingen i flere svenske medier fredag eftermiddag – heriblandt Fotbollskanalen og Expressen.

Fra Fotbollskanalen lyder det, at Glen Riddersholm er på vippen til en fyring, mens det fra Expressens side lyder, at Glen Riddersholm blot har én kamp tilbage i spidsen for IFK Norrköping. Den kamp løber af stablen på søndag, hvor Riddersholms tropper møder Sirius i sæsonens sidste spillerunde i Allsvenskan.

Mediet oplyser, at IFK Norrköpings ledelse var rigtig godt tilfreds med Glen Riddersholms præstationer i første halvdel af indeværende sæson.

Men efter sommerpausen er niveauet i præstationer faldet gevaldigt. De seneste ni kampe har således budt på to sejre, en enkelt uafgjort og hele seks nederlag.

Og det er altså dét, der nu ser ud til at koste Riddersholm jobbet, beretter mediet.

Riddersholm overrasket over Sisto-nedtur: Man savner nuancerne

Glen Riddersholm overtog posten som cheftræner i IFK Norrköping tilbage i sommeren 2022 efter et kort ophold som assistenttræner i belgiske KRC Genk.

Her hjalp den 51-årige dansker i første omgang klubben til overlevelse i den bedste svenske fodboldrække. I alt er det på nuværende tidspunkt blevet til 47 kampe i spidsen for klubben med 1,40 point i snit per kamp.

Den nuværende kontrakt mellem parterne står først til at udløbe i december 2025.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P