Medie: Fire storklubber fra fire forskellige lande følger Roony
Roony Bardghji har fået sig en flot følgerskare blandt de europæiske topklubber.
Roony Bardghji fylder først 18 år i næste uge.
Den unge svenskers alder kan man af og til godt komme til at glemme, fordi han allerede føles som fast inventar i Superligaen og F.C. København.
Han har sin unge alder til trods allerede noteret sig for 65 kampe for FCK’s førstehold og har i denne sæson scoret intet mindre end 10 gange, hvilket gør ham til klubbens aktuelle topscorer.
Senest fik han vist sig frem på den internationale scene, da han blev matchvinder med et flot mål i 4-3-sejren over Manchester United i Parken onsdag.
Her blev han skiftet ind efter lidt mere end en times spil, hvilket FCK-cheftræner Jacob Neestrup næppe fortryder.
Torsdag kunne man så læse, at transferjournalisten Fabrizio Romano berettede om scouts fra flere europæiske topklubber i Parken onsdag aften. De skulle have været tilstede for at se det unge stortalent.
Nu mener Daily Mail at vide, hvilke klubber, der er tale om.
Således skulle nogle af de største klubber fra intet mere end fire forskellige lande have et godt øje til Roony Bardghji.
Fra Spanien er det selveste FC Barcelona, i Tyskland er det Bayern München, Chelsea fra England og slutteligt Ajax fra Holland.
Mediet melder intet om, hvorvidt der skulle være en favorit eller konkrete forhandlinger endnu.
Roony blev helten for FCK: En ubeskrivelig følelseRoony Bardghji forlængede i begyndelsen af året sin aftale med F.C. København, så den nu strækker sig frem til sommeren 2025.
Han skal sammen med resten af sine holdkammerater i aktion igen søndag, hvor Brøndby IF gæster Parken til et vaskeægte derby.