LaLiga

Medie: Arsenal øjner ung Girona-back – Real Madrid kan tjene godt på ham

Arsenal har set sig varme på en venstreback fra brandvarme Girona, som Real Madrid har en kæmpe videresalgsklausul på.

Arsenal vil hente en venstreback i Girona, som Real Madrid kan tjene gode penge på.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Girona er flyvende start i LaLiga denne sæson.

Normalt er det catalanske hold ikke i nærheden af toppen, men i øjeblikket indtager Girona førstepladsen efter 12 kampe.

Det har fået store klubber rundt omkring til at få øjnene op for nogle af de spillere, der gør det igangværende Girona-eventyr muligt. Og en af dem er den 22-årige venstreback Miguel Gutierrez.

Han har nemlig tiltrukket sig opmærksomhed fra flere storklubber, og en af de mest fremtrædende er Arsenal.

Det skriver den normalt troværdige transferjournalist Fabrizio Romano på det sociale medie X.

Skulle 22-årige Miguel Gutierrez ende med at blive solgt, er Girona ikke den eneste klub, som kommer til at tjene på ham.

TeamTalk mener nemlig at vide, at også Real Madrid kan ende med at få en stor bid af transferkagen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Gutierrez blev solgt til Girona fra ‘Los Blancos’ i sommeren 2022 for omkring 30 millioner kroner, men det var ikke kun en enkeltstående transfersum, Kongeklubben fik med i den handel.

Mediet melder, at Real Madrid har en kæmpe videresalgsklausul på hele 50 procent inkluderet i den handel, der sendte den unge venstreback til Girona.

Medie: Arsenal må undvære midtbanemand resten af året

Girona skal forsøge at forsvare førstepladsen, når de tørner sammen med Rayo Vallecano lørdag den 11. november.

Kampen starter klokken 14:00 og kan ses på TV2 PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P