Før derby: Brøndby-profil mere end tvivlsom
Brøndby IF-cheftræneren, Jesper Sørensen, kan fredag fortælle, at én af klubbens profiler med al sandsynlighed må sidde over i derby-opgøret mod rivalerne fra F.C. København.
Han misser med al sandsynlighed derby-opgøret i Parken.
Sådan lyder den umiddelbare skadesprognose på Brøndby IF-profilen, Marko Divkovic.
I et interview med Ekstra Bladet kan de blå-gules cheftræner, Jesper Sørensen, således fredag fortælle, at Marko Divkovic på nuværende tidspunkt ikke er helt klar til derbyet søndag.
Over for Ekstra Bladet løfter Jesper Sørensen sløret for, hvordan det går med Marko Divkovic, som i den forgangne uges pokalopgør mod Randers FC måtte udgå med et trykket ribben.
Og er der Brøndby-fans, der håber at få Divkovic klar til det vigtige topopgør mod rivalerne fra F.C. København, så er der en chance for, at de bliver skuffet.
– Det er et smertespørgsmål med ham (Marko Divkovic, red.). Vi må tage situationen med Marko fra dag til dag, men det er indlysende, at han ikke skal spille, hvis han har det mindste ondt, siger Jesper Sørensen.
Jesper Sørensen fortæller samtidig, at Marko Divkovic har været med på træningsbanen for vestegnsklubben. Men når det kommer til spil på to mål og med mere kontakt, har Divkovic siddet over for at skåne sine ribben i duellerne.
Forud for opgøret mellem de to ærkerivaler adskiller blot tre point de to klubber på henholdsvis første- og andenpladsen.
Førstepladsen indtages af de forsvarende danske mestre fra F.C. København, som har hentet 32 point i 14 kampe, mens Brøndby IF er nærmest forfølger med 29 point i 14 kampe.
Derbyet mellem F.C. København og Brøndby IF fløjtes op søndag klokken 12:00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.
Se den samlede Superliga-stilling herunder
Brøndby undskylder: Talent idømt karantæne efter racistisk kommentar rettet mod FCK-spiller