Juventus forlænger med midtbanemotor
'Den Gamle Dame' forlænger med en midtbaneprofil, der for nyligt rundede 100 kampe for Torino-klubben.
Juventus er ved at komme ovenpå igen.
Sidste sæson var et sandt mareridt for ‘Den Gamle Dame’, som fik fratrukket point af flere omgange i Serie A og fik ikke en plads i Europa.
Men nu er den italienske storklub tilbage på landkortet. Juventus ligger nummer to i den bedste italienske række med kun to point op til Inter. Det kaster belønninger ad sig, og Juventus forlænger derfor med en af deres midtbaneprofiler.
Klubben skriver således på X, at man forlænger aftalen med Manuel Locatelli, som for nyligt rundede 100 optrædener for Juventus.
Den nye kontrakt strækker sig frem til 2028.
Manuel Locatelli har i alt spillet 103 kampe for Juventus med fire mål og otte oplæg til følge.