Maurits Kjærgaard er færdig for i år: Gjorde ondt i maven, da jeg fik beskeden
Maurits Kjærgaard er for anden gang i træk ikke med i den danske U21-landsholdstrup, da han for lidt mere end en uge siden blev skadet på ny.
Flere kampe end nogen anden spiller på det danske U21-landshold – og samtidig anfører.
Det er utvivlsomt et hårdt slag for U21-landstræner Steffen Højer, at han nu for anden gang i streg må se bort fra Maurits Kjærgaard.
Således er RB Salzburg-danskeren igen blevet skadet, og hans navn blev derfor ikke læst op, da U21-landsholdstruppen blev offentliggjort tidligere onsdag.
Steffen Højer lægger da heller ikke skjul på, at beskeden om Maurits Kjærgaards nye skade ikke var videre behagelig at få.
– Det gjorde ondt i maven. Han var skadet i foden sidst og kom ikke med. Så har jeg selvfølgelig fulgt heftigt med og glædet mig over, at han har fået scoret spillet godt for Salzburg, og nu er han så desværre kommet til skade med sin skulder. Han er blevet opereret og er ude de næste to-tre måneder.
– Først og fremmest er det pisse ærgerligt for Maurits, at han løber ind i to skader på så relativt kort tid. Han er så dygtig en spiller og på vej frem med stormskridt.
– Så kunne jeg godt sige, at det ikke betyder noget for U21-holdet, at han ikke er med – men selvfølgelig gør det det. Han er en ret markant spiller og vores anfører. Men vi er stadigvæk et godt fodboldhold, så selvfølgelig løser vi den, siger Steffen Højer til campo.dk.
Færdig for i år? – Champions League-dansker opereretDet danske U21-landshold møder Marokkos OL-hold i en testkamp den 16. november, inden Wales venter ude i en EM-kvalifikationskamp fire dage senere.