Mål og Highlights: FCK besejrer Manchester United i episk drama
F.C. København besejrede Manchester United efter en fuldstændig vanvittig kamp onsdag aften i Champions League.
Der var fuld smæk for skillingen i Parken fra første minut i kampen mellem F.C. København og Manchester United. Efter bare tre minutter bragte Rasmus Højlund gæsterne foran, og 25 minutter senere var danskeren igen på pletten. 2-0 til United.
F.C. København var helt nede i sækken og alt håb syntes ude. Offensiven var krampagtigt, forsvarsspillet ikke eksisterende. Men så fik Marcus Rashford direkte rødt kort efter 42 minutter. Og det blev FCKs redning.
FCKs Mohamed Elyounoussi reducerede efter 45 minutter, og i den dybe tillægstid kom forløsningen, da Diogo Goncalves scorede på et straffespark. Derfor stod det 2-2 ved pausen.
I anden halvleg scorede Bruno Fernandes til 2-3 for gæsterne og så var jagten sat ind for FCK. Syv minutter før tid udlignede Lukas Lerager, og til allersidst blev unge Roony Bardghji helten for FCK, da han scorede til 4-3.
F.C. København 0-1 Manchester United (Rasmus Højlund 3′)
F.C. København 0-2 Manchester United (Rasmus Højlund 28′)
F.C. København 0-2 Manchester United (Marcus Rashford, rødt kort, 42′)
F.C. København 1-2 Manchester United (Mohamed Elyounoussi 45′)
F.C. København 2-2 Manchester United (Diogo Goncalves 45+8′)
F.C. København 2-3 Manchester United (Bruno Fernandes 69‘)
F.C. København 3-3 Manchester United (Lukas Lerager 83‘)
F.C. København 4-3 Manchester United (Roony Bardghji 87‘)