Falk efter sensationelt comeback: Bliver ikke bedre som FCK-fan
Rasmus Falk kan godt forstå, at Parken var i ekstase, efter F.C. København slog Manchester United i Champions League onsdag aften.
F.C. København leverede en kæmpe sensation onsdag aften.
Løverne formåede at genleve succesen fra 2006 og slå Manchester United med et vanvittigt comeback.
Her spillede Rasmus Falk så godt, at han blev kåret som kampens spiller, og han er selvfølgelig glad og træt, da han stiller op til interview efter kampen.
– Det var en vild kamp (..) Lige nu er jeg virkelig tømt for energi og træt og samtidig sindssygt glad. Det var sindssygt fedt, at vi fik sejren, og at marginalerne vendte til vores fordel, lyder det fra Falk til Viaplay.
Midtbanespilleren er sikker på, at sejren over United er en af de største oplevelser, man kan ønske sig som FCK-tilhænger.
– Sådan en aften her gør indtryk på alle, og jeg tror ikke, man kan få en meget federe fodboldkamp, hvis man holder med F.C. København. Det er de specielle aftener, vi snakker om, i Parken.
Roony blev helten for FCK: En ubeskrivelig følelseRasmus Falk forsikrer FCK-fansene om, at spillerne ikke skal ud og feste, da de er 100 procent fokuseret på weekendens derby mod Brøndby IF.
Det er søndag den 12. november klokken 12:00, det sker, og du kan se kampen på TV3+ og Viaplay.