Tottenham-profil skal under kniven – klubben kan mangle ni mand mod Wolves
Richarlison har døjet med en skade i længere tid og kan nu ikke længere udskyde en operation.
Tottenham led mandag aften et bittert nederlag på 4-1 til Chelsea i en kamp, der stak helt af med røde kort og annullerede mål.
Nu er der mere dårligt nyt. Således skal klubbens brasilianske angriber, Richarlison, under kniven for en rygskade, som han angiveligt har døjet med i otte måneder.
Klubben fik mandag aften de to forsvarsspillere Christian Romero og Destiny Udogie i karantæne og føjede således to spillere til en i forvejen lang skadesliste.
Udover de tre ovennævnte spillere udgik også midterforsvarer Micky van de Ven og midtbanespiller James Maddison i pausen af kampen, og de er begge tvivlsomme til kampen mod Wolverhampton i weekenden.
I forvejen var Ivan Perisic, Manor Soloman, Ryan Sessegnon og Ben Davies på skadeslisten og manager Ange Postecoglou kan altså mangle op til 9 spillere til opgøret, der spilles lørdag eftermiddag.
- Europa League (Gruppespil)
- Nedrykning til Championship