Champions League

Parken forbyder koordinerede hop – ellers reduceres kapaciteten

Parken er ikke designet til koordinerede hop, lyder det tirsdag fra F.C. København, der forbyder koordinerende hop på B-tribunen.

Parken Sport & Entertainment, der ejer FCK, har præsenteret et flot overskud for 2023.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Parken blev bygget om i 1992, og dengang var der ikke helt den samme hoppestemning, som kendetegnet livet på tribunerne i dag.

Betonen på stadion er ikke designet til at modstå de mange hop, og FCK fortæller, at der hverken er tale om konstruktionsfejl eller misligholdelse.

Det handler slet og ret om, at stadionet bruges på en anden måde, end det er designet til. Og derfor beder klubben fansene om, at indstille de koordinerede hop til kommende kampe.

– Parken er ikke designet til koordinerede hop fra flere tusinde fans. Derfor har vi brug for at afdække potentielle løsninger, så B-tribunen igen kan bruges til koordinerede hop, og det er strengt nødvendigt, at alle respekterer forbuddet mod koordinerede hop, mens arbejdet står på, udtaler FCK-direktør Jacob Lauesen.

I meddelelsen på FCKs hjemmeside skriver klubben også, at skulle der forekomme synkron, koordinerede hop på tribunen mod eksempelvis Manchester United onsdag eller Brøndby IF søndag, så er konsekvensen klar.

Klubben kan blive tvunget til omgående at nedsætte kapaciteten med 50 procent på tribunen til de efterfølgende kampe.

– Vi har naturligvis et ønske om at løse denne udfordring hurtigst muligt, så vi knokler på, men vi kan ikke komme udenom, at denne proces kan skabe begrænsninger for vores fans, lyder det fra direktøren.

Kampen mellem F.C. København og Manchester United fløjtes i gang onsdag klokken 21.

FCK skal møde slagent United-mandskab – Neestrup er fuldstændig ligeglad

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P