Premier League

100 gange mere intenst: Neestrup foretrækker Parken over Old Trafford

Jacob Neestrup mærkede Old Traffords historiske vingesus, da han og F.C. København gæstede Manchester i oktober, men stemningen kan slet ikke sammenlignes med Parken, lyder det fra cheftræneren.

Jacob Neestrup klapper ud til tilskuerne i Parken
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Old Trafford har plads til 74.310 personer på kampdage.

Alligevel er atmosfæren blandt Parkens 38.065 tilskuere bedre end på det ikoniske stadion i Manchester.

Det fortalte F.C. Københavns cheftræner Jacob Neestrup på pressemødet forud for onsdagens kamp, da en engelsk journalist spurgte cheftræneren, hvad United-spillerne kunne forvente onsdag aften.

– Med al respekt, da jeg trådte ind på Old Trafford, så følte jeg den historiske atmosfære. Men du kan ikke sammenligne Old Trafford med Parken.

Stemningen i Parken er langt bedre, lød det på den 36-årige cheftræner.

– Intensitet er gange 100 i forhold til det, vi spillede i for to unger siden. For at være ærlig, så synes jeg, standarden her er langt over Premier League.

Der er meldt udsolgt til kampen, som til FCKs andre hjemmekampe i dette års Champions League. Kampstart onsdag aften er klokken 21.

Neestrup sad på tribunen i 2006: Sejren over United dannede fundament for FCK

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P