Dansk træner forlænger eventyret i USA

Morten Karlsen har taget USA og Orange County med storm. Det har nu kastet en permanent kontrakt af sig.

Morten Karlsen har underskrevet en ny kontrakt med Orange County
Foto: Orange County

Over 200 kampe blev det til i Superligaen for Morten Karlsen, inden han gik trænervejen.

Her gik vejen forbi HB Køge og senere et assistenttræner-job i AGF, inden muligheden “over there” opstod.

Her stod Orange County nemlig klar med et tilbud om at blive assistent, men allerede efter to måneder fik han muligheden for at blive cheftræner. En mulighed han ikke har misbrugt.

Han har nemlig stået i spidsen for holdet i 28 kampe, hvori det er blevet til et pointsnit på 1,93 point i den næstbedste amerikanske fodboldrække med 13 sejre i 18 kampe.

Derfor har Orange County også tilbudt Coach Karlsen en forlængelse – en forlængelse han har takket ja til. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

– Jeg er glad, stolt og spændt, efter at have underskrevet en ny aftale med klubben. Jeg ser frem til at arbejde med en fantastisk gruppe af spillere og en rigtig god organisation, siger Karlsen.

Følg Campo på Facebook

Hvor længe kontrakten løber, melder klubben intet om, men de skriver, at det er en flerårig aftale.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P